Kriseramt bank fyrer ansatte

Vestjysk Bank vil spare 25 millioner kroner årligt og afskediger hver tiende medarbejder.

Vestjysk_bank_penge_kort_0.jpg

Den kriseramte Vestjysk Bank skal spare på omkostningerne og siger nu farvel til 50 ansatte. En manøvre der samlet set giver banken en besparelse på 25 millioner kroner om året.

Fyringerne kommer efter flere år med dårlige regnskaber, million nedskrivninger på landbrugsjord og risiko for at blive overtaget af Financiel Stabilitet.

Vestjysk Bank går fra 510 til 460 ansatte, og fremover vil en række funktioner i banken være samlet i to centrale enheder, oplyser administerende direktør Jan Ulsø Madsen

- Der bliver lavet en central afdeling i Herning for de af bankens privatkunder, der ikke har behov for egentlig rådgivning og oftest kontakter banken via telefon og mail.  Derudover vil en række administrative opgaver blive samlet i Ringkøbing, oplyser direktøren.

0:12

I følge finansekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kommer fyringerne i Vestjysk Bank på det rigtige tidspunkt:

- Vestjysk Bank har i en længere periode haft for mange medarbejdere i forhold til de mange forretninger banken har mistet, siger Lars Krull.

For bankens medarbejdere derimod kom dagens afskedigelser som en ubehagelig overraskelse. Fællestillidsmand Jacob Møllgaard skulle således bruge lidt tid på at sluge de dårlige nyheder:

0:13

Nu fortsætter arbejdet med at redde banken så den kan forblive selvstændig. En opgave som ikke er løst med dagens fyringer:

- Vi bevæger os stille og roligt væk fra afgrunden, fordi vi løbende tjener penge. En situationen som denne sparerunde kan være med til at forstærke, slutter direktør Jan Ulsø Madsen.

Vestjysk Bank havde i første halvår af 2015 et basisresultat på 216 millioner kroner. De store nedskrivninger fra bl.a. på landbruget trak imidlertid resultatet ned på 45 millioner kroner før skat.