Krisen lokker folk på skolebænken

Finanskrisen gør, at folk i større grad søger skolebænken. Det kan mærkes på de Midt- og Vestjyske uddannelsessteder.

101503_skole001.jpg

Når krisen kradser, så søger folk nye veje. Det kan mærkes på uddannelsesstederne i vores landsdel.

På pædagoguddannelsen i Holstebro vælter ansøgerne i år ind af døren. Til kvote 2 er søgningen steget med over 120 procent i forhold til sidste år. Også på social- og sundhedsskolerne i Skive og Thisted er antallet af elever på grunduddannelsen steget. Elevtallet er gået fra 130 til 275 i løbet af to år.

- Der er ingen tvivl om, at det er en del af en landsdækkende tendens. Efter krisen så tænker man på uddannelser. Man tænker på at kvalificere sig til et noget sværere arbejdsmarked, end der har været tidligere, siger Morten Hansen, studierektor, pædagoguddannelsen, VIA university, Holstebro.

 

Hør hele interviewet med studierektor Morten Hansen her: