Krisecentre afviser rekordmange kvinder

De sidste to år har de midt- og vestjyske krisecentre afvist rekord mange kvinder.

Herning Krisecenter
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

I Danmark bliver mange tusinde kvinder hvert år udsat for partnervold. Danske kommuner er forpligtet til at hjælpe alle kvinder, der har brug for hjælp til at komme ud af voldelige forhold. Det kan for eksempel være med ophold på krisecentre, men krisecentrene er nu så overfyldte, at der langt fra er plads nok til alle kvinder og deres børn.

TV MIDTVEST er i besiddelse af endnu ikke offentliggjorte tal fra de fire krisecentre i Midt- og Vestjylland. Tallene viser en klar tendens i antallet af afvisninger. 

På Herning Krisecenter er tallet højere end nogensinde før. I 2014 var der her 57 afvisninger på et helt år, i 2015 var der 87 afvisninger og i 2016 har der ind til nu været 105 afvisninger.

Også på Holstebro Krisecenter har de måtte afvise rekord mange kvinder. I år har de afvist 90, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis en kvinde bliver afvist på et krisecenter.

- Så må de jo vente, og så er jeg ked af at sige det, men det kan måske betyde, at hun er nødt til at blive i hjemmet. Det kan jo betyde, at volden eskalerer, siger Lene Danner Hessellund, centerleder på Herning Krisecenter.

Det stigende antal afvisninger er blevet så stort et problem, at en kvinde, der bor på et af krisecentrene med sine børn, har valgt at medvirke anonymt i et indslag. Hun flygtede fra sin voldelige kæreste for et år siden og har selv oplevet store problemer med at få plads på et krisecenter. 

- Der er jo ingen, der tør at stå frem og fortælle om behovet for, at der er pladser på krisecentre og især til kvinder med børn. Det har været altfgørende at kunne komme afsted. Også fordi det til at starte med var meget uholdbart, fordi jeg ikke kunne få en plads, så jeg blev gemt af venner og af venners venners venner, folk jeg stort set ikke kendte og måtte hver dag finde ud af, om det nu var sikkert nok at blive der, hvor vi nu var, siger hun.

Fuld belægning

Hvor meget krisecentres pladser er benyttet bliver målt i belægningsgrad - er den på 0 er der altid ledigt, og er den på 100 er der altid optaget. På krisecentret i Herning var den for to år siden 80 procent, sidste år på 90 og lige nu er den på 100.

Herning Krisecenter har fem pladser, mens Holstebro Krisecenter har plads til seks kvinder ad gangen - af dem kan tre have deres børn med.

Ifølge servicelovens paragraf 109 er det kommunernes ansvar at hjælpe voldsramte kvinder.

- Vi arbejder på at få skaffet en ny lokalitet, og det er selvfølgelig i erkendelse af, at der ser ud til at være et behov for flere pladser, siger Jens Kristian Hedegaard (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune.

Det er frivilligt om en kommune vil have et krisecenter, men det er alle kommuners ansvar at hjælpe voldsramte kvinder. Kommuner uden et krisecenter skal betale for opholdet, hvis en af kommunens borgere bor på et krisecenter i en anden kommune.

Minister vil ikke tage ansvar

På Christiansborg vil social- og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) ikke tage ansvar for de manglende pladser.

- Det handler om, at kommunerne er forpligtet til at hjælpe mennesker, der er udsat på den ene eller den anden måde, siger Karen Ellemann.

De fire krisecentre i Midt- og Vestjylland råber nu vagt gevær overfor social- og indenrigsministeren. I et brev til ministeren redegør krisecentrene for den ifølge dem kritiske situation.

Også EU holder lige nu øje med Danmark. Fra september til december får EU dagligt opdaterede tal for antallet af ledige pladser på Danmarks i alt 41 krisecentre. 

Hvert år bliver omkring 33.000 kvinder udsat for partnervold.

9:26