Krav fra DF: Giv udkantsgymnasier en halv million hver

10 millioner kroner. Det beløb kræver Dansk Folkeparti til at holde hånden under de 20 almene gymnasier i Danmark med de mindste elevtal.

Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzay Scanpix

Et højere uddannelsesniveau er vejen frem for provinskommunerne. Det mener DF, der i slutspurten af finanslovsforhandlingerne kræver, at 20 udkantsgymnasier hver skal have en halv million kroner ekstra næste år. Det vil ruste dem bedre til at gennemføre de besparelser, omprioriteringsbidraget er skyld i, lyder det.

Udkantsgymnasierne har de største udfordringer med omprioriteringbidraget, og med forslaget får de mulighed for at komme igennem 2019 fornuftigt på trods af omprioriteringsbidraget.

René Christensen, finansordfører, DF

Partiet foreslår at støtte udkantsgymnasierne, som har under 430 stx-elever med et engangsbeløb på 500.000 kroner hver. Det skriver avisen Danmark.

- Omprioriteringsbidraget på erhvervsskoler er fjernet, og vi vil også gerne gøre noget for gymnasierne. Udkantsgymnasierne har de største udfordringer med omprioriteringbidraget, og med forslaget får de mulighed for at komme igennem 2019 fornuftigt på trods af omprioriteringsbidraget, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til avisen Danmark,

Her er udkantsgymnasierne:

  • Morsø Gymnasium
  • Lemvig Gymnasium
  • Struer Statsgymnasium
  • Bjerringbro Gymnasium
  • Ringkøbing Gymnasium
  • Vestjysk Gymnasium Tarm
  • Brønderslev Gymnasium og HF
  • Fjerritslev Gymnasium
  • Grenaa Gymnasium
  • Rønde Gymnasium
  • Grindsted Gymnasium og HF
  • Tørring Gymnasium
  • Vejen Gymnasium og HF
  • Faaborg Gymnasium
  • Frederiksværk Gymnasium og HF
  • Frederikssund Gymnasium
  • Odsherreds Gymnasium
  • Midtsjællands Gymnasium
  • Maribo Gymnasium
Se mere

Besparelser skal mindskes

Omprioriteringsbidraget blev indført i 2016 og betyder, at gymnasierne skal spare to procent på driftsudgifterne hvert år indtil 2021. Det er blandt andet de besparelser, René Christensen og Dansk Folkeparti forsøger at mindske ved at give et engangsbeløb til de små gymnasier i provinsen.

- Vejen frem for provinskommunerne er at øge uddannelsesniveauet. Det er alt for mange unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi har gjort meget for erhvervsuddannelserne, men de almene gymnasier er også rigtig gode. Vi vil gerne bidrage til, at vi har et så bredt uddannelsestilbud som muligt, også i provinsen, siger René Christensen.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger er der opbakning til forslaget ved forhandlingsbordet, men det kræver naturligvis, at politikerne kan blive enige om den samlede finanslov.

Optimisme i Struer og Lemvig

Et af de gymnasier, der står til at få en halv million, hvis forslaget vedtages, er Struer Statsgymnasium. Her ser rektor forslaget som et skridt i den rigtige retning.

- Omprioriteringsbidraget her på skolen koster 1,2 millioner kroner i 2019. Derfor er det ikke en kompensation krone for krone. Men indtil videre har der kun været politisk snak og tilkendegivelser, ikke handling. Hvis det her bliver til noget, er det et positivt skridt. Det er et engangsbeløb, som skal følges op af mere, men vi tager naturligvis imod med kyshånd, siger rektor Mads Brinkmann Petersen.

Hvis det er en engangsforestilling, løser det ikke problemerne på langt sigt, men det er bestemt ikke uvæsentligt for budget 2019.

Bo Larsen, rektor Lemvig Gymnasium

Også Lemvig Gymnasium ser positivt på forslaget.

- En del provinsgymnasier har meget svært ved at få regnskaberne til at balancere de her år. Hvis det er en engangsforestilling, løser det ikke problemerne på langt sigt, men det er bestemt ikke uvæsentligt for budget 2019, hvor det vil kunne tage toppen af besparelserne. Men det bedste ville være, at man afskaffede omprioriteringsbidraget, det er klart, siger rektor Bo Larsen.

Han oplyser, at Lemvig Gymnasium i regnskabet for 2018 får et underskud på omkring en million kroner. I efteråret var økonomien så presset, at faget fransk ikke blev oprettet.

- Unge i udkanten skulle gerne have de samme muligheder for at vælge forskellige fag som andre unge. Forslaget kan være med til at støtte op om en skoles mulighed for at lave den slags, siger Bo Larsen.

Læs også Sparekrav presser små gymnasier til lærerfyringer