Krarup næppe KL-formand

Hernings bykonge Lars Krarup stiller sig tvivlende overfor, at han kan kombinere sit hverv som borgmester i Herning med en post som formand for Kommunernes Landsforening.

Krarup_0.jpg

Hernings velkendte venstreborgmester Lars Krarup er af landsdækkende medier udråbt som den helt store favorit til at sætte sig i stolen som formand for KL, Kommunernes landsforening. Men selv ser han det svært ved at ske. Det skriver AOH.dk.

Borgmesterjobbet kommer først

Faktum er, at Lars Krarup med meget stor sandsynlighed bliver genvalgt som borgmester i Herning. Det faktum kræver borgmesterens fulde opmærksomhed. Derfor tror han selv, at en formandspost i KL bliver svær at kombinere med jobbet som borgmester i Herning.

- Mit fokus er i øjeblikket på at blive genvalgt i Herning. Hvis det lykkes, deltager jeg gerne i arbejdet i KL's bestyrelse. Men jeg stiller mig tvivlende overfor, om det ville være en god løsning for mig og for Herning, at jeg er formand, siger Lars Krarup til AOH.dk.

Der bliver valgt en ny formand til KL efter valget tirsdag den 19. november.