Kraftigt snevejr kan ramme flere steder i landet torsdag

Der er risiko for såkaldt "farligt vejr", varsler DMI. Nogle steder kan der falde op til 20 centimeter sne.

sne_sne.jpg

På trods af de seneste dages lidt lunere temperaturer kan vintertøjet ikke pakkes helt væk endnu.
    
Danmarks Metrologiske Institut, DMI, varsler nemlig risiko for kraftigt snefald flere steder i landet, som kan udvikle sig til "farligt vejr".
    
Det er størstedelen af Sjælland, Fyn og flere dele af Jylland, hvor DMI varsler kraftig snefald eller risiko for kraftigt snefald.
    
Varslingen er gyldig fra torsdag eftermiddag klokken 17.00 til fredag morgen klokken 06.00.
    
Kraftigt snefald er 15 til 20 centimer sne på seks timer. Sammenlagt forventes, der nogle steder at falde mellem 15 og 20 centimeter sne i varslingsperioden.
    
DMI advarer mod, at kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver og nedsat sigtbarhed.
    
Der er også risiko for stop i den kollektive trafik, skriver instituttet på sin hjemmeside.
    
/ritzau/