Kraftig regn og torden over landsdelen

Det bliver en grå lørdag over det meste af landet. Også i Thisted hvor mange tusinde er samlet til Thy Rock henover weekenden.

Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Der er faldet meget vand og Danmark i løbet af de sidste dage, men det er ikke overstået endnu. DMI varsler nemlig kraftig regn i det meste af landet. Kun ved Vadehavet og dele den centrale vestkyst slipper for en våd lørdag, mens resten af landet godt kan finde paraplyen frem.

Det drejer sig især om Midtjylland og Nordjylland – mere specifikt omkring Thy og Mors.

Varslet fra DMI for lørdag advarer om kraftig regn og mulige tordenceller. Stedvis kan der falde mellem 25 og 35 millimeter regn i løbet seks timers tid.

- I løbet af dagen, når vi bliver klogere, kan vi gøre det mere præcist både område- og regionsmæssigt, siger Frank Nielsen fra DMI.