Kræver 17-årig fængslet

Ung mand sigtet for indbrud og ulovlig våbenbesiddelse

Retten_i_Holstebro.jpg

Lokalpolitiet i Holstebro vil fredag forsøge at få en 17-årig mand varetægtsfængslet.

Politiet ransagede den unge mands bopæl i Holstebro torsdag eftermiddag, og betjentene fandt to jagtgeværer og en riffel, der den 9. januar blev stjålet under et indbrud i en villa i Holstebro. Den 17-årige er nu sigtet for to indbrud og for at overtræde den paragraf i straffeloven, der handler om ulovlig våbenbesiddelse.