Koster 19 mio. at lukke Skat i Struer

En uopsigelig lejekontrakt frem til 2029 gør, at sidste uges lukning af skattecentret i Struer bliver en dyr fornøjelse. Det skriver Metroxpress.

260514_Skattecenter.jpg

I sidste uge besluttede Skat at lukke 11 skattecentre rundt omkring i landet. Det af dem er Struer. 100 medarbejdere flyttes til andre afdelinger, og skattecentret i Struer nedlægges.

I alt regner Skat med at spare 100 millioner årligt på omlæggelsen. Men i Struer bliver der en stor udgift frem til 2029.

Skat sidder nemlig i en uopsigelig lejekontrakt frem til 2029, hvor de betaler 2,1 millioner kroner om året i leje. Samlet set bliver det en udgift på 19 millioner.

Slipper ikke

Det er kommunen, der udlejer lokalerne til Skat. Og den har ikke tænkt sig at lade Skat slippe.

- Det er skørt, det her. Staten kommer til at betale husleje i årevis for tomme, nyistandsatte lokaler. Det går godt i Struer, men kontorlokaler til 150 mennesker er svære at leje ud, siger Struers viceborgmester Martin Hulgaard til Metroexpress.

Nedlukningen i Struer forventes at ske fra 2015 til 2020.