Kortsluttet køleskab skyld i villabrand

Det var formentlig en kortslutning i et køleskab, der fredag morgen forårsagede en brand I en villa på Ågade i Stoholm.

brandSkive20150731.jpg

Klokken halv ni blev brandvæsen fra Viborg og Stoholm tilkaldt til en brand i en villa på Ågade i Stoholm. Villaens køkken brændte ud og det meste af stue-etagen blev brand og røgskadet. Ingen beboere kom noget til i branden, der hurtigt kom under kontrol, da brandfolkene fra Stoholm kom frem. 

- Vi kan se, at der er brændt hul under køleskabet og ned til kælderen. Brandteknikerne skal kigge på det på mandag, men vi har en stærk formodning om, at køleskabet er arnestedet. Det kan være en kortslutning i køleskabet, der starter branden, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.