Kørte frontalt sammen med lastbil

19-årig overført til Aarhus Kommunehospital med svære kvæstelser.

ULYKKENY.jpg

En 19-årig mand fra Herning er i livsfare, efter han i nat kort efter kl 04 kørte frontalt ind i en lastbil på hovedvej 13 ved Gråmose mellem Pårup og Thorning.  

Skiftede vejbane

Lastbilen med en 57-årig chauffør bag rattet var på vej mod nord på hovedvejen, da den unge billist pludselig kommer over i hans vejbane og de kolliderer. Den unge mand måtte skæres fri og hovedvejen var lukket i et par timer.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor den unge mand endte i den forkerte side af vejen og bilinspektører har været på ulykkesstedet for at undersøge sagen.