Kør forsigtigt: Meget tåget i landsdelen

Midt- og Vestjyllands Politi og DMI advarer onsdag morgen om kraftige tågebanker. Billister opfordres til at køre hjemmefra i god tid.

Biler_i_taage.jpg

Det er onsdag morgen så tåget i store dele af Midt- og Vestjylland, at politiet advarer billister om at være opmærksomme.

- Meget tåget i landsdelen. Kør hjemmefra i god tid, hold afstand og kør forsigtigt, skriver politiet på twitter.

Også DMI varsler om kraftige tågebanker i Nordvestjylland.

- Her i morgentimerne og i formiddag er der risiko for at sigten når ned under 100 meter i sær i den centrale og og nordvestlige del af Jylland, skriver meteorolog Frank Nielsen på DMIs hjemmeside.

Den kraftige tåge skulle fortage sig i løbet af onsdag formiddag.