Kontanthjælps-dom kan udløse efterbetaling i 7.000 sager

Mandag falder der dom i sagen om gensidig forsøgerpligt som tre par fører mod staten. Par fra Sdr. Felding glæder sig til afgørelsen.

00:52

SE TV MIDTVESTs indslag om Eva Møller og Bo Lyngvig, som er et af de tre par, der har lagt sag an mod staten i sagen om gensidig forsørgerpligt. Indslaget blev sendt på TVMIDTVEST 6-5-2014.

7.000 kontanthjælpsmodtagere kan stå til at få efterbetaling, når byretten i Helsingør mandag afsiger dom i en sag om den såkaldte gensidige forsørgerpligt. Det skriver Avisen.dk.
    
Dommen falder på baggrund af en retssag i byretten i Helsingør d. 9. og 10. november 2016 mellem tre kærestepar og Beskæftigelsesministeriet og de tre pars hjemkommuner Herning, Favrskov og Gribskov.
    
Det drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par, der blev indført 1. januar 2014 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, DF, Venstre og Konservative. Loven er siden ophævet.

Vi skal have lavet en skarp linje, som siger, at forsøgerpligt kun gælder, hvis man har indgået en juridisk pagt om sammenlevning.

Eva Møller, Sagsanlægger, Sdr. Felding.

Professor Jørgen Albæk Jensen, der forsker i grundloven ved Aarhus Universitet, siger, at dommen først og fremmest kan få betydning for dem, der var ramt, da loven gjaldt.
    
- Det betyder noget for de mennesker, der blev ramt af den i den periode, den var gældende. Hvis det skulle ende med, at den bliver kendt grundlovsstridig, så vil de have krav på en form for efterbetaling, siger han til Avisen.dk.
    
Loven gik ud på, at hvis den ene i et samlevende par modtog kontanthjælp, havde parret pligt til at forsørge hinanden - ligesom hvis parret var gift.
    
Derfor kunne det koste i kontanthjælpen, hvis ens kæreste havde indtægt eller formue. Beløbet, som kommunen kunne trække i kontanthjælpen, var afhængig af kærestens indtægt.

Samlevende par: sagen er principiel

Et af tre de par, der er en del af sagen, er Bo Lyngvig og Eva Møller fra Sønder Felding. De var i 2014 i fare for at måtte flytte fra hinanden, fordi Eva Møller blev frataget sin kontanthjælp, fordi Bo Lyngvig havde en pensionsopsparing, som blev talt med i opgørelsen af parrets formue. På grund af den manglende kontanthjælp til Eva havde parret et underskud på 500 hver måned, før de havde købt mad. Eva Møller glæder sig til at få afklaring i sagen.

- Vi forventer helt klart at vinde, ellers havde vi ikke startet sagen. Vi skal have lavet en skarp linje, som siger, at forsøgerpligt kun gælder, hvis man har indgået en juridisk pagt om sammenlevning, siger hun.

Selvom hun står til at få erstatning for den manglende kontanthjælp, er sagen først og fremmest principiel for Eva Møller og hendes samlever Bo Lyngvig.

-  Det vil helt grundlæggende betyde, at vi får nogle penge tilbage, men først og fremmest vil det betyde, at hvis Bo kører galt i morgen og ikke kan udføre sit job, så skal jeg ikke forsøge ham, siger Eva Møller, der siden 2014 er kommet i flexjob.   

Dom vil genåbne tusindvis af sager

Hverken kommunerne eller ministeriet ønsker at udtale sig om sagen, før der faldet dom. Derfor er ikke muligt præcist at sige, hvor mange der står til at få en efterbetaling, og hvor stor den i givet fald er.
    
Men da parterne fremlagde deres synspunkter i retten i november påpegede advokat Rasmus Linding, der under retssagen repræsenterede Kommunernes Landsforening (KL) og de tre anklagede kommuner, at en dom kan åbne tusindvis af sager.
    
- Det vil indebære, at samtlige sager vil skulle genbehandles. Det er omkring 7.000 sager. Det er en tung administrativ opgave og vil rejse spørgsmålet om, hvilke krav sagsøger vil kunne rejse over for det offentlige, sagde Rasmus Linding i retten i Helsingør.
    
En af dem, der i lang tid har set frem til domsafsigelsen, er Christian Danvill, der er talsmand for Søgsmålsgruppen af Samlivsramte og Facebook-gruppen Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt.
    
- Det vi skal sikre os med den her dom er at få indrammet grundloven igen. Hvis de (Beskæftigelsesministeriet og kommunerne red.) vinder, har vi alle tabt, siger han til Avisen.dk.
    
Jørgen Albæk Jensen vurderer dog ikke, at sagen har så stor principiel betydning.
    
- I realiteten er der ikke så meget på spil, for loven er blevet afskaffet i mellemtiden, siger han.
    
Heller ikke John Klausen, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet, mener, at der er tale om større sag end som så.
    
- At sagsøger får medhold vil ikke nødvendigvis være særlig vidtgående. Retten skal tage stilling til konkrete sager, der bygger på de nu ophævede regler, som en række kommuner havde svært ved at administrere korrekt, siger han.
    
Siden januar 2016 har samlevende på kontanthjælp igen fået omkring 10.500 kroner om måneden i kontanthjælp, selvom kæresten har en indtægt.
    
For gifte par er det derimod stadig sådan, at den ene part kan miste hele sin kontanthjælp afhængig af ægtefællens indtægt.