Konstabelelever sigtet efter narkofund

Fire konstabel-elever er sigtet efter en narko-razzia på Skive Kaserne.

Arkivfoto
Arkivfoto

Under en razzia på Skive kaserne har Militærpolitiet og Forsvarets Auditørkorps fundet 10-15 gram hash og noget hvidt pulver, som kan være hård narkotika.

Razziaen blev foretaget med narkohund mandag efter et tip. I dag, tirsdag blev fire elever sigtet i sagen. 

- Vi har ikke talt med de fire endnu, så jeg ved ikke hvordan, de forholder sig til sigtelsen, siger auditør Claus Risbjerg til TV MIDTVEST.

Det hvide pulver bliver nu sendt til nærmere analyse. Hvis det viser sig at være hård narkotika, kan de fire elever risikere fængselsstraffe.

De fire går alle på Hærens Basisuddannelse. Om de får lov at blive på kasernen er i følge auditør Claus Risbjerg op til Forsvarets Personelstyrelse at afgøre.