Konkrete spor i nye sager om tyverier fra håndværkerbiler

Politiet efterlyser polsk indregistreret Audi i forbindelse med nye indbrud i varebiler

Politiet har nu konkrete spor at få efter i forbindelse med bølgen af indbrud i håndværkerbiler
Politiet har nu konkrete spor at få efter i forbindelse med bølgen af indbrud i håndværkerbiler
Foto: Flemming Christensen

Midt- og Vestjyllands Politi har her til morgen modtaget yderligere seks anmeldelser om tyveri af værktøj fra håndværkerbiler.

Fem af tilfældene er sket i Hernings opland, og politiet efterlyser nu en polsk indregistreret bil, som er vidne har set i forbindelse med et af tyverierne. 

En generator, nogle måleinstrumenter og forskelligt el-værktøj er blandt de genstande, som i nattens løb er blevet stjålet ved indbrud i vare-bilerne.

Særligt Herning-området har i nat måttet stå for skud. Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget anmeldelser om flere indbrud i håndværkerbiler i Skibbild, Kølkær og Studsgård.

Derudover har der været forsøgt et indbrud i en varebil i Struer. 

Ved et af indbruddene har et vidne set en bil holde i nærheden. Der er tale om en sort Audi A6 stationcar med polsk nummerplade, som er set på Snejbjergvej i Studsgård, omkring kl. 01.15.

Bilen kan have forbindelse til flere af indbruddene.

Derfor vil politiet gerne vide mere om køretøjet, og opfordrer borgere, som har set bilen i, eller omkring Herning, til at kontakte politiet på telefon 114.