Kommunes spareplan: Luk fem skoler

Forvaltning lægger op til at spare 11 millioner på skolerne i Thisted.

051110_Thistedskoler001.jpg

Forvaltningen i Thisted Kommune har nu præsenteret sit forslag til, hvordan der kan spares et større millionbeløb på skolestrukturen.

Embedsmændene foreslår, at fem skoler helt lukkes. I dagsordenen til mødet i børne- og familieudvalget på mandag kan man læse, at det drejer sig om Hundborg, Vorupør, Klitmøller, Skjoldborg og Stagstrup.

Samtidig er der lagt op til, at Sennels, Tilsted og Hillerslev, der også har været nævnt som lukningstruede, fortsætter som afdelinger af andre skoler med 0. til 6. klasse. I alt er der lagt op til besparelser for 11,4 millioner kroner.

Formanden for Thisteds børne- og familieudvalg Mogens Kruse (SF) understreger, at planen endnu ikke er politisk behandlet.

 Læs forvaltningens spareplan i dagsordenen her.

 

2:01
Thisted Kommune er nu klar med oplæg til skolestrukturen. Flere lukningstruede skoler bevares.