Kommuner holder fast i solarier

Regeringen opfordrede i november til at slukke for den kunstige sol, men i flere kommuner i landsdelen er solen stadig tændt.

19Solarier.jpg

Det kunstige lys er blandt andet tændt i Ikast-Brande Kommune. I Ikast Svømmecenter har den kunstige sol skinnet i 25 år.

- Der er ingen risiko ved det. Kræften kommer, når de tager sydpå i ferien, siger leder af svømmecentret, John Hove.

Hudkræft er den mest hyppige kræftform i Danmark. I dag er der dobbelt så mange, som får stillet diagnosen kræft i huden som for 20 år siden. Alligevel er politikerne i byen ikke klar over, hvad de skal mene om solarier i offentlige bygninger.

- Vi har jo også haft sagen på dagsordnen. Først i Kultur- og Fritidsudvalget og så i byrådet, hvor vi valgte, at trække den tilbage igen til ekstra behandling, fordi der kom en masse synspunkter frem vi ikke rigtig syntes, vi havde helt styr på, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune, Kirsten Mørup.

Ikast er ikke den eneste kommune, hvor uv-strålerne stadig vælter ud af de offentlige bygninger: Sådan er det også i Lemvig, Skive, Struer og i Herning. Her er politikerne heller ikke er helt afklaret!

Den skinnende sag bliver behandlet på næste møde i kultur og fritidsudvalget. Så indtil videre kan John Hove forsat tilbyde sol sammen med svømning.