Kommuner garderer sig mod store vandmasser

I disse dage er det svært at forestille sig, men vand er faktisk en af Midt- og Vestjyllands største klimaudfordring. Og flere kommuner er i gang med at sikre sig.

Mariane Vistisen fra Lemvig Kommune forklarer, hvordan Lemvig i fremtiden vil sikre sig mod vandmasserne.
Mariane Vistisen fra Lemvig Kommune forklarer, hvordan Lemvig i fremtiden vil sikre sig mod vandmasserne.
Foto: Claus Rud Jensen

Rundt omkring er der flere tiltag på vej, som vil ruste kommunerne imod de klimaudfordringer, der vil ramme Midt- og Vestjylland de kommende år. Og tiltagene handler især om at sikre sig mod vandmasser.

I Lemvig arbejder de på at sikre sig, at vand ikke ødelægger bymidten, når vinterhalvårets større storme giver forhøjet vandstand i Limfjorden. 

Lige nu er der ikke meget højvandssikring at spore på havnen i Lemvig. I stedet står der et omkring to meter højt gitter. Men det er netop det, der i fremtiden skal sikre borgerne. 

Marianne Vistisen vister stolt Lemvig Kommunes klimaprojekt frem.
Marianne Vistisen vister stolt Lemvig Kommunes klimaprojekt frem.
Foto: Claus Rud, TV MIDTVEST

- Det her er simpelthen armeringen, som skal være inde i højvanssikringen, som bliver en betonstøbt mur, der skal stå her stationært, forklarer Mariane Vistisen, der er Plan- og Projektchef i Lemvig Kommune, og uddyber:

- Der vil være nogle åbninger i muren, hvor man kan passere på tværs af højvandssikringen, og dem kan man så lukke til, når der er varsel om højvande.

Fremhævet af Realdania

Lemvig-projektet er en af i alt otte midt- og vestjyske klimaløsninger, der bliver fremhævet af Realdania.

- Vi vil gerne vise, at kommunerne faktisk er i gang med en meget aktiv opgave for at komme med nogle løsninger på den grønne omstilling. Vi vil gerne give dem et skulderklap for at vise dem, at de faktisk gør det rigtig godt.

Også i Holstebro kæmper de med vandmasserne. Her arbejder kommunen blandt andet på at bygge en mur, der skal gøre det nemmere håndtere de voldsomme vandmasser, som et skybrud kan forårsage. Også dette projekt er fremhævet af Realdania.

1:48
Både i Lemvig og Holstebro kæmpes der for at sikre byen mod store vandmængder.

Skal give inspiration

I alt er 100 projekter udvalgt og fremhævet af foreningen. Projekterne omhandler alt fra byplanlægning til samarbejde mellem forskellige aktører. 

Og netop samarbejde er målet listen. Realdania håber nemlig, at kommunerne i fremtiden vil kunne trække lidt mere på hinanden.

- Den måde, vi tit lærer på, er ved at kigge på de gode eksempler. Måske kan man se, at der er en anden kommune, der har gjort noget, som man selv kan bruge.

80 af landets 98 kommuner står bag et projekt, der bliver fremhævet af Realdania.

Her i landsdelen er otte projekter med i puljen. Hele publikationen om de mange klimaprojekter kan læses her.