Kom til Danmark for at stjæle

Straksdom på 30 dages fængsel til to polske mænd.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

Der blev gjort hurtig proces, da to polske mænd onsdag blev fremstillet for en dommer ved retten i Herning.

Natten til onsdag blev de to mænd på 22 og 19 år anholdt for at stjæle 16 sække med genbrugstøj fra containerne ved ABC Lavpris i Tjørring, og da de erkendte sig skyldige, blev sagen afgjort med en straksdom på 30 dages fængsel til dem begge.

De to erkendte i retten, at formålet med deres besøg i Danmark var at stjæle - men den slags får de svært ved i fremtiden. Dommeren besluttede nemlig også at give dem et indrejseforbud til Danmark på seks år.