Kom med op i Oddesundtårnet

Oddesund har fået et nyt vartegn, efter et nyt tårn i dag blev indviet.

Det nye Oddesundtårn blev i dag åbnet. Du kan se flere billeder i galleriet her.
Det nye Oddesundtårn blev i dag åbnet. Du kan se flere billeder i galleriet her.
Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Der var glæde at spore, da borgmester Niels Viggo Lynghøj tidligere i dag klippede det røde bånd til Struer Kommunes nyeste attraktion.

Der er tale om et helt nyt tårn på 12,5 meter, der er bygget, så det passer ind i de barske omgivelser i området omkring Oddesundbroen.

- Vi håber, at det skal blive et slags fyrtårn. Et infospot, som får folk der kommer forbi Oddesund til at stoppe op. Der er meget få mennesker, der er klar over, hvor meget vi har at byde på, siger Lone Børsting, der er formand for Oddesund Nord Beboerforening og Bådelaug.

Tårnet skal fungere som et formidlingstårn, hvor de besøgende igennem interaktiv kunst kan lære meget mere om områdets historie, dyreliv og natur.  

- Vi synes jo her i Oddesund, at vi har rigtig mange ting, som vi gerne vil have frem og rigtig mange ting, som vi gerne vil have, at eftertiden skal vide om vores historie her i Oddesund. Og nu er vi nået så vidt, at vi har fået vores tårn, som kan pege på alle de andre attraktioner i området, fortæller Lone Børsting.

0:32
Kom med op i tårnet i denne video eller i galleriet øverst i artiklen.