Færre efterskoler trods rekordmange elever: Kom med indenfor på én af de forladte skoler

Flere efterskoler har de seneste år måtte lukke og slukke. Det har efterladt store, forladte bygninger. Kom med indenfor på én af de tidligere efterskoler.

Svankjær Efterskole gik konkurs for tre år siden. Den har stået tom siden da. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Det er som at træde ind i en tidslomme. Alt står stort set stadig, som da det blev forladt. Her er det et klasselokale på skolen. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Den 3500 kvadratmeter store skole ejes nu af en lille gruppe sjællandske investorer. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Gymnastiksalen bliver sommetider brugt af andre udefra. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Et af skolens opholdsrum. Der er foreløbigt ikke lagt nogen planer for bygningernes fremtid. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Skolens lærerværelse står også fortsat, som det gjorde, da det var i brug. Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Elevernes gamle værelser ligner også blot rum, der venter på at blive taget i brug efter sommerferien. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Skolens musiklokale er også stadig fuldt funktionelt. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Skolens kantine. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Kontoret er også bibeholdt, som det var. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Biologilokalet står også fuldstændigt klar til, at der kan undervises når som helst. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Et af skolens samlingsrum. Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Skolens køkken. Herfra er massevis af elever blevet mættet gennem årene. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Der er ikke varme på skolen om vinteren. Flere steder er det tydeligt, at der ikke er liv i de tidligere efterskolebygninger længere. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

1 af 14

Ved starten på skoleåret 18/19 begyndte hele 29.206 elever på en af landets efterskoler. Det er det højeste antal nogensinde.

Men på trods af den store interesse fra eleverne, så bliver der færre skoler at vælge mellem. Antallet af skoler toppede med 262 skoler i 2010. Siden da er tallet faldet, og i år har 240 efterskoler budt et nyt elevhold velkommen til et anderledes skoleår. 

Antallet af efterskoler i Danmark toppede i 2010 med 262 skoler. I år tallet nede på 240. Foto: Grafik: Claus Klok, TV MIDTVEST

Nogle af de efterskoler, der de seneste år har måtte dreje nøglen om, har haft til huse i Midt- og Vestjylland. I flere tilfælde har lukningerne efterladt meget store bygninger, der nu ligger øde hen i de små samfund. 

Det er eksempelvis tilfældet med den tidligere Svankjær Efterskole i Thy, der gik konkurs i 2016.

Svankjær er et lille samfund med godt 100 indbyggere, og skolens lukning var et hårdt slag for byen, fortæller en skolens tidligere lærere. 

Læs også Ringkøbing-Skjern topper: Tre ud af fire elever i 10. klasser tager på efterskole

- Den tomhed, der er omkring sådan en stor bygning, får én til at savne det liv. Hvis man kørte forbi her, så kunne man altid se nogle elever, og det vil sige, at det liv smittede af på samfundet, fortæller Bjarne Ubbesen, der i dag fungerer som en slags opsynsmand på skolen. 

I dag ejes bygningerne af en lille investorgruppe. Men den tidligere skole er ikke i brug og står stadig, som da den blev forladt for tre år siden. Der er, så vidt vides, ikke lavet planer for, hvad der skal ske med skolen.

Øverst i artiklen kan du i et billedgalleri komme med ind på den forladte skole.

03:08 Luk video