Du kan stadig nå det: Kom gratis med til valgfolkemødet

Du kan stadig nå at komme gratis med til valgfolkemødet, der finder sted søndag d. 19. maj i Odense.

Kvægtorvet i Odense er stedet, hvor valgfolkemødet finder sted (arkivbillede).
Kvægtorvet i Odense er stedet, hvor valgfolkemødet finder sted (arkivbillede).
Opdatering

OPDATERET d. 17. maj

Tilmelding til turen slutter d. 18. maj klokken 00.00.

    På søndag afholdes der valgfolkemøde hos TV 2 i Odense, og der kan du komme med helt gratis.

    Et af de emner, der vil blive diskuteret, er rammerne for det gode liv i København og i resten af Danmark.

    På baggrund af det emne har sangeren Bent Bro fra Thyborøn og lokalhistorikeren Allan Mylius Thomsen fra København lavet jokes om folk fra de to landsdele.

    En af de jokes, Bent Bro fyrer afsted lyder sådan her:

    - Ligheden mellem en sjællænder og en sædcelle er, at begge dele farer rundt som tossede, og alligevel er der kun en af en million, der bliver til noget.

    Hør flere jokes i videoen herunder.

    1:16
    Hør jokes om jyder og københavnere her.

    Kom gratis med til valgfolkemødet

    Der er stadig mulighed for at komme med til valgfolkemødet i Odense, hvor TV 2’s hovedsæde, Kvægtorvet, danner ramme. Og endda helt gratis.

    Der kører to busser mod Odense. Bus 1 kører direkte fra Thisted med start fra Dr- Louises Gade ved stationen klokken 6.45. På vej til Odense stopper den i Viborg på Tingvej ved Tinghallen.

    Bus 2 kører fra Holstebro Station klokken 7.30 og stopper derefter i Herning på Sølvgade ved stationen klokken 8.00. Begge busser kører retur omkring klokken 19.00, når valgfolkemødet er slut.

    Både bus og indgang i Odense er gratis, og vi byder på en let forfriskning til turen.

    Tilmeld dig BUS 1 (Thisted og Viborg) her. Eller BUS 2 (Holstebro og Herning) her.

    Billetten giver dig adgang til bussen. Når den ankommer til Odense, får du udleveret din billet til valgfolkemøde og eventuelt til topmøde.

    Spørgsmål?

    Det er TV 2/Fyn, som koordinerer busser og billetter til Valgfolkemøde for alle regioner. Kontakt derfor event@tv2fyn.dk eller tlf 24 79 50 88, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

    Hvad kan du forvente? Du kan få en forsmag på arrangementet her:

    0:32
    Optakt til valgfolkemøde i Odense