Kollerup raser over DR-program

Socialdemokraten Simon Kollerup finder det usmageligt, at man udnytter arbejdsløse danskere til at lave underholdning på tv.

Simon_Kollerup_0.jpg

I programmet "Jobmatch" giver tre danske erhvervsledere arbejdsløse danskere muligheden for at få et job.

 - Det er helt usmageligt at lave underholdning ud af den alvorlige situation, som det er for mange tusinde mennesker og familier i Danmark, at man er arbejdsløs. Jeg bryder mig simpelthen ikke om, at man griner ad folk, der i forvejen ligger ned og er i en svær situation, og som gerne vil have et arbejde, siger Simon Kollerup til Berlingske Nyhedsbureau.

Socialdemokraternes kommunalordfører mener, at et så vigtigt emne som arbejdsløshed bør behandles langt mere seriøst  i medierne.

- Det kan man gøre på mange måder, men underholdningsshows er ikke en af dem, siger han.

Simon Kollerup mener at konceptet er er spild af licenskroner, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.