Kollerup: Hård tone i bolig-sagen

Der er blevet sendt mange hårde ord til Simon Kollerup i sagen om politikerens boligsituation. (arkivfoto)

De sidste par dage er det væltet ind med beskeder til socialdemokraten Simon Kollerup fra Thy. Men det er langt fra alle, der har været helt stuerene, skriver politikeren på Facebook.

I et indlæg mandag aften skriver han.

- Til alle jer, der har skrevet kritiske kommentarer og spørgsmål. Tonen har været hård - og noget har været groft og andet på et niveau, hvor jeg ikke vil kommentere på.

Simon Kollerup kom i mediernes søgeløs, da Ekstra Bladet bragte historien om, at Socialdemokraten havde udnyttet reglerne for dobbelt husførelse. Kollerup siger selv, at alle regler på området, er fulgt.

Fra Lildstrand skriver politikeren også i indlægget.

- Jeg synes selv, at Ekstra Bladet har slået historien meget hårdt op i avisen, og jeg kan bestemt ikke genkende mig selv i det billede, der bliver tegnet.