Kølleoffer fortsat i livsfare

19-årig fra Spjald, der I weekenden blev overfaldet med et baseball bat er fortsat I livsfare.

Den 19-årige mand fra Spjald, der natten til søndag blev banket med en kølle ved byfesten i Spjald er stadig ikke udenfor livsfare, fortæller vagthavende Anders Olesen fra Midt og Vestjyllands Politi tirsdag morgen.

 Skænderi ved byfest

Der var byfest i Spjald lørdag aften, og forud for overfaldet havde der været et skænderi. Politiet mener, at gerningsmændene og offeret kender hinanden.

Meldte sig selv

De to gerningsmænd forsvandt i første omgang fra stedet på en scooter, men begge meldte sig senere til politiet sammen med deres forældre.