Kokke uden kød eksperimenterer med fremtidig klimakoks

Otte kokke samlet i Ringkøbing for at eksperimentere med en fremtid med færre råvarer og et klima, der går grassat.

Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Otte mesterkokke har onsdag eksperimenteret med fremtidens måltider, hvis råvarerne bliver færre og klimaet ændrer sig. Projektet hedder Det Katastrofale Måltid.

- Det undersøger og forsker i, hvad fremtidens måltider kan byde os på, fortæller Jakob Vinkler, der er projektejer ved Kulturhovedstad 2017. 

 Onsdag var de otte kokke samlet på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing.

- Det er så vigtigt. Det scenarie, vi har sat op om 50 år, er ikke urealistisk. Og det er jo i min levetid - desværre, siger Mark Veber Bak Hansen, som er restauratør i Aarhus.

Projektet er en del af Aarhus som europæisk kulturhovedstad.