Kofi Annan i Holstebro

Tidligere generalsekretær i FN Kofi Annan besøgte i dag CSR Awards i Holstebro.

170913_kofi_annan_1.jpg

Kofi Annan indtog talerstolen foran en propfyldt sal. Her talte han om det store fælles ansvar, vi alle har for hinanden og miljøet. Det danske land fik roser med på vejen, Kofi Annan mener, at Danmark er i topform, når det gælder socialt ansvar.

Inden talen nød 80 erhvervsfolk og politikere en vestjysk buffet med den højt profilerede afrikanske gæst. Kofi Annan fik også en spadseretur i Holstebros gågader sammen med borgmester H.C. Østerby og indenrigsminister Margrethe Vestager. Turen foregik langs de 543 dekorede stole fra Code of Care, som symboliserer de 543.000 danskere, der står uden for arbejdsmarkedet på grund af personlige problemer.