Kørende erhvervsfolk på skolebænken

Erhvervslivet må på banen, hvis sikkerheden i trafikken skal forbedres. Sådan lød budskabet i dag på Jyllandsringen fra Rådet for Sikker Trafik og FDM.

Når man kører så mange kilometer, som jeg gør, så tillægger man sig nogle vaner – og nogle er mere hensigtsmæssige end andre. Og jeg glæder mig til at blive mere bevidst om den måde, jeg kører på, lød det fra Kristian Sondrup, inden han skulle have testet sine evner bag rattet i både teori og praksis.
Når man kører så mange kilometer, som jeg gør, så tillægger man sig nogle vaner – og nogle er mere hensigtsmæssige end andre. Og jeg glæder mig til at blive mere bevidst om den måde, jeg kører på, lød det fra Kristian Sondrup, inden han skulle have testet sine evner bag rattet i både teori og praksis.
Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Kristian Sondrup fra Silkeborg er salgschef hos Top Danmark og kører omkring 50-60.000 kilometer hvert år. Han har en stor rutine som bilist, men i dag skulle han have sikkerheden op et ekstra højt gear.

- Jeg håber da på at få et par aha-oplevelser.

I dag havde Rådet for Sikker Trafik og FDM derfor inviteret Kristian Sondrup og 65 andre erhvervsfolk til en snak om opmærksomhed og sikkerhed i trafikken på Jyllandsringen. Erhvervslivet skal nemlig mere på banen, hvis sikkerheden i trafikken skal forbedres.

- Når man kører så mange kilometer, som jeg gør, så tillægger man sig nogle vaner – og nogle er mere hensigtsmæssige end andre. Og jeg glæder mig til at blive mere bevidst om den måde, jeg kører på, lød det fra Kristian Sondrup, inden han skulle have testet sine evner bag rattet i både teori og praksis.

I dag havde Rådet for Sikker Trafik og FDM inviteret 65 erhvervsfolk til en snak om opmærksomhed og sikkerhed i trafikken på Jyllandsringen.
I dag havde Rådet for Sikker Trafik og FDM inviteret 65 erhvervsfolk til en snak om opmærksomhed og sikkerhed i trafikken på Jyllandsringen.
Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Erhvervskøretøjer involveret i hver tredje dødsulykke

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er erhvervskøretøjer overrepræsenteret i dødsulykke-statistikkerne.

- Der er et erhvervskøretøj involveret i hver tredje dødsulykke på vejene. Så derfor giver det mening og gå ind og se på, hvorfor ulykkerne sker, om det skyldes en bestemt adfærd, om der er noget med fart eller uopmærksomhed, fortæller Søren Ralkov, der er seniorprojektleder hos Rådet for Sikker Trafik.

Netop opmærksomhed og mobiltelefonens påvirkning er første emne for dagen. Og det er et ømt punkt for de erhvervsdrivende, der bruger mange timer på vejen.

- Opmærksomheden bør nok være rettet mere mod trafikken end alle de ting, der ligger omkring, lyder det fra Kristian Sondrup.

En ting er teorilokalet en anden er praksis. Efter lidt over en time på asfalten er Kristian Sondrup ved at være gennem dagens program. Spørgsmålet er så, om han er blevet en mere sikker bilist på vejen?

- Jeg kører i hvert fald ud i trafikken som en mere eftertænksom bilist. Det er helt sikkert. 

Allerede nu overvejer Rådet for Sikker Trafik og FDM at lave flere lignende arrangementer.

1:54
Se indslaget: I dag på Jyllandsringen var erhvervsfolk mødt op for at sætte fokus på sikkerhed i trafikken.