Købmand yder usædvanlig service

Letkøb i Junget vil hjælpe borgere, der har svært ved selv at komme til købmanden

letkoebweb.jpg

Letkøb i Junget i Nordsalling har lagt følgende tekst op på sin Facebook-profil:

- Kender du /I et menneske som kan tænke sig at: Blive hentet for at komme op at handle??? Vi søger kandidater, og vil så planlægge hvilken dag i ugen. Alternativt planlægger vi vareudbringning. Så skriv i tråden eller fortæl os det her i butikken, skriver købmanden på sin profil.

Initiativet vækker stor begejstring hos borgerne.

- Det er simpelthen dejligt at have sådan en dejlig butik at handle i. Initiativ og opfindsomhed - og sommetider is til halv pris, skriver Henrik Gaarde Nørgaard på Facebook.

En dame har sågar tilbudt at hjælpe som chauffør.

Her finder du Facebook-opslaget

Historien er tippet til TV MIDTVEST af Lise Korsgaard. Har du også en god historie, så skriv endelig til os på redaktionen@tvmidtvest.dk

Foto fra Facebook