To købmænd drejer nøglen om

To købmænd drejer nøglen om

En ny struktur hos Spar betyder, at Kwik Spar i Karup og Rønbjerg lukker.

To midt- og vestjyske købmand drejer nu nøglen om.

Det drejer sig om Kwik Spar-butikkerne i Karup og Rønbjerg ved Skive. Lukningerne kommer som en følge af, at Spar-kæden indfører en ny struktur. For fortsat at kalde sig en Spar-butik, skal man have en omsætning på mindst 15 millioner kroner, og det kan de to butikker ikke leve op til.

I stedet anbefaler Spar, at de små købmand kommer ind under en anden kæde Min Købmand - men det betyder højere priser, færre rabatter og obligatorisk vareudvalg. Derfor har købmændene taget konsekvensen.

- Det kan ikke løbe rundt, så vi tog beslutningen med det samme, siger Majbritt Andersen fra Kwik Spar i Rønbjerg.

02:01 Luk video