Københavnere bringer liv til Sevel

Et ægtepar fra København fik deres fælles drøm opfyldt, da de købte campingpladsen i Sevel for godt ti år siden. Pladsen var i dyb krise, da de overtog. Men det er der nu ændret på.

250813_sevel_camping.jpg

Søndag er check-ud-dag. Derfor står den på oprydning. Og selvom den har gjort det siden kl. syv i morges, så smiler manden med affaldsækkene i hånden. Det er nemlig hans campingplads. Der stod i forfald, da han og fruen Anette Christensen købte den for ti år siden.

- Ejeren var død og forpagteren stukket af. Cafeteriet var lavet om til smugkro, og gæsterne var væk, fortæller parret.

De lukkede cafeteriet i to år for at komme drikkeriet til livs - og så begyndte de at renovere.

- Vi har en god bank, griner Preben Christensen.

Nu - godt ti år senere - er gæsterne vendt tilbage til pladsens 84 pladser. Der er kommet svømmepøl, toilet- og bad er renoveret og snart står huset, der rummer reception og privaten, også klar.

- Det blev ikke til så meget hygge, som vi havde troet. Vi arbejder fra kl. syv til 22, smiler Preben Christensen.

Parret er selv tidligere campister. Og trods en lang arbejdsdag, så har de det alligevel som campister på en campingplads.

- Det er stadig sjovt. og det er det, det handler om, siger Anette Christensen.