Knuste rude i politibil

Juleballade under byturen i Ikast

To personer er sigtet for overtrædelser af restaurationsloven og en er sigtet for hærværk efter en lidt for voldsom bytur i Ikast natten mellem den 26. og 27. december.

Politiet måtte ved 2-tiden sende flere patruljebiler til restaurationerne Bondestuen og Charlys i Ikast, som var fyldt med festende mennesker. Festen var startet i Stadionhallen og fortsat i byen, men de mange mennesker blev skyld i større tumult ved værtshusene. Politiets udrykning mundede derfor ud i de to sigtelser for voldelig opførsel, mens den sidste blev sigtet for hærværk, fordi han havde knust den ene rude i en patruljevogn.