Knivstikker skal to og et halvt år i fængsel

Den 44-årige mand der tilbage i februar begik hjemmerøveri og stak sin samlever med en kniv, skal to og et halvt år i fængsel. Det har Retten i Herning netop slået fast.

 Manden var sigtet for 28 forhold, hvor de to vigtigste var drabsforsøg og hjemmerøveri. Og det takserede retten altså til, at manden skulle bag tremmer i to og et halvt år.

- Vi forlangte mellem to et halvt og tre års fængsel. Jeg synes det er et godt leje, siger Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Laurberg.

Den 44-årige mand brød sammen med sin samlever ind hos en 83-årig kvinde fra Sunds. Her kottede de telefonkablet, så kvinden ikke kunne ringe efter hjælp. Herefter stjal de hendes dankort plus kode og et mindre pengebeløb.

Efterfølgende kom samleveren og manden op at toppes, og det resulterede så i, at manden stak kvinden i skulderen. Hun blev herefter indlagt på hospitalet.