Knivstikker fik knap to år bag tremmer

Det koster et år og ni måneders fængsel, at mand fra Herning mellem jul og nytår stak en anden mand to gange med en kniv

Retssal A.jpg

Retten har afgjort, at et år og ni måneder bag tremmer er en passende straf til den 42-årige  mand fra Herning, der mellem jul og nytår stak en 44-årig mand to gange med en kniv i offerets hjem i Brande. Det skriver aoh.dk.

Gerningsmanden opsøgte offeret om natten, mens den 44-årige var ved at rydde op efter en julefrokost. De to kom op at skændes, og det udløste overfaldet.

Den 42-årige har siddet i fængsel siden slutningen af december, og han accepterede dommen, skriver aoh.dk.