Knivoverfald i Holstebro opdigtet

Sagen om den 21-årige, litauiske mand, der torsdag morgen anmeldte et knivoverfald, viser sig at være en falsk anmeldelse.

PolitiAerme.jpg

Torsdag morgen kom en litauisk mand ind på sygehuset i Holstebro med et stort snitsår i brystet. Han fortalte, at han var blevet overfaldet og stukket ned af to personer på en tankstation i Holstebro. Men nu viser politiets efterforskning, at historien ikke holder vand.

- Manden har givet forskellige forklaringer, og hans trøje er ikke gået i stykker, så han kan ikke have haft den på, da han kom til skade, fortæller Ole Hofmansen, der er vicepolitikommissær i Holstebro.

Psykisk ustabil

Den 21-årige mand har erkendt, at hans oplysninger om et knivoverfald ikke passer. Han fortæller i stedet, at han faldt over noget tråd og kom til skade på den måde. Politiet betegner manden som psykisk ustabil og mener, at han selv kan have påført sig skaden.

Ven løsladt

Den litauiske mand overnattede i en bil ved stationen i Holstebro sammen med en 53-årig kammerat. Han blev i først omgang anholdt, men er nu igen løslads. Heller ikke den 21-årige er blevet sigtet, men han har fået en reprimande for falsk anmeldelse af politiet.