Knallertveteraner samlet til jubilæum i Lemvig

Vestjysk veteranklub fejrer i weekenden 30 års jubilæum. Det fejres med jubilæumsløb i Lemvig,

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

1 af 4

Klubben startede for præcis 30 år siden i Lemvig. Derfor er det præcis der, veteranerne fejrer deres jubilæum.

Læs også Dansk Retriever Klub runder skarpt hjørne – ikke alle hundene ville som ejerne

- Vi skal ud og køre nogle gode ture og have det festligt og spise sammen i aften, siger Mikael Fjeldsø Pedersen, formand Vestjysk Veteranknallertklub.

Og selvom regnen står ned på de mange gamle knallertveteraner og deres kæreste eje, så er det ikke noget, der har fået foreningen til at overveje en aflysning.

- Det er kun påklædning, der kan være ringe. Sådan er det jo. Det betyder ingen ting, siger han.

For de gamle knallerter betyder rigtig meget for veteranerne.

- Det er nogle, de har haft som drenge i deres drengedage. Og så er man blevet voksne og har selv fået børn, siger veteranen.

- Og når børnene så bliver voksne igen, så kan vi begynde på knallerterne igen.

Der er 100 medlemmer i Vestjysk Veteranknallertklub. 29 af dem er samlet til jubilæet i Lemvig.

Læs også Razzia mod knallerter: Politiet fangede 14-årig dreng på ulovlig knallert