Knallertulykker næsten halveret

Politiet i Midt- og Vestjylland har øget indsatsen mod tunede knallerter og scootere. Det har nu givet resultat.

I 2008 kom 107 knallert- og scooter-kørere alvorligt til skade i den midt og vestjyske trafik. Men lige siden er tallet faldet. Det kan nu ses i antallet af alvorlige uheld. I 2011, hvor de seneste tal stammer fra, er antallet af tilskadekomne faldet til 64. Altså næsten en halvering.

Glæde hos politiet

Det er en udvikling, der vækker glæde hos politiet. Faldet skyldes ifølge ordensmagten et øget brug af mobile rullefelter og en stramning af loven for konfiskering.Nu kan politiet konfiskere de tohjulede køretøjer allerede ved anden forseelse.

Antallet af trafikdræbte knallertkørere er også faldet: Fra 4 i 2008 til en enkelt i 2011.

På videoen følger vi en razzia i Lemvig.

01:43 Luk video