Knallertbølle forsøgte at bestikke politiet

En 17-årig mand fra Struer blev i sidste uge stoppet på sin ulovlige knallert. Han forsøgte derefter at få betjentene til at glemme hændelsen ved at tilbyde betikkelse til de to betjente

Politi_1_type1.jpg

En ung mand fra Struer blev i dag sigtet for forsøg på bestikkelse.

Da han blev stoppet på sin ulovlige knallert forsøgte han flere gange at bestikke politiet til at lade ham smutte uden straf.

"Hvis I nu får lidt penge, kan I så ikke lige kigge den anden vej, mens jeg kører hjem", skulle den unge mand ifølge politikommisær Henrik Glintborg have sagt til de to betjente.

Men selv om politiet af og til brokker sig over lave lønninger, så sagde de to betjente i Struer altså nej tak til tilbudet om kolde kontanter.

De valgte i stedet at konfiskere den top-tunede knallert og sigte manden for forsøg på bestikkelse.

Den unge mand kan nu se frem til en kraftig advarsel og eventuelt en bøde fra Politiet.