Klosterheden Plantage brænder

Stor naturbrand i Klosterheden Plantage.

foto_0.JPG

Politi og brandvæsen er netop rykket talstærkt ud til en voldsom brand i Klosterheden Plantage. Branden er så stor, at både brandvæsnet fra Lemvig, Holstebro og Struer samt Beredskabsstyrelsen deltager i slukningen.

Polititet har sendt bud efter en helikopter for at få et overblik over flammerne, som foreløbig har taget til i tre hektar af Klosterheden. Røgen fra naturbranden kan ses helt i Lemvig og ilden breder sig hurtigt. Brandfaren er ekstra stor, fordi det varme sommervejr har gjort skovområdet knastørt. 

Politiet advarer mod at opholde sig nær branden og henviser folk i området til at lukke vinduer og døre.

Tirsdag kl. 11.45 blev der slået alarm om en naturbrand i Klosterheden Plantage. Ifølge politiet var det en gnist fra en flishugger, som startede den omfattende naturbrand.