Bekymrede borgere: Kloakerne virker ikke

En gruppe husejere i Møldrup i Viborg Kommune har store problemer med oversvømmede kældre efter kloaknettet er blevet renoveret.

Det er tredje gang Rene Lavstens kælder er blevet oversvømmet efter Energi Viborg Vand renoverede kloaknettet i 2018.
Det er tredje gang Rene Lavstens kælder er blevet oversvømmet efter Energi Viborg Vand renoverede kloaknettet i 2018.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

De seneste dages voldsomme regnvejr har skabt store problemer for en gruppe husejere i Møldrup ved Viborg.

På Bøgevej og Birkevej står flere kældre under vand. Og det er langt fra første gang siden Energi Viborg Vand renoverede kloaknettet i 2018.

- Det er tredje gang jeg har fået oversvømmet kælderen. Det er til at få dårlige nerver af. Kloakkerne i Møldrup virker ikke, siger Rene Lavsten.

0:19
Se her, hvordan det så ud i Rene Lavstens kælder i går aftes efter det havde regnet.
Foto: Private optagelser

Han er frustreret over, at Energi Viborg Vand ikke gør noget ved problemet, der er opstået efter kommunen begyndte at adskille spildevand fra regnvand i byen.

- Jeg tror, at de har lavet nogle forkerte beregninger, og hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, så frygter jeg, at værdien af vores hus vil falde, siger Rene Lavsten.

Også hos Marie Bundgaard begyndte problemer efter adskillelsen af regn- og spildevand.

- Der må være noget galt et sted, for det har ikke været sådan altid. Det er 25 år siden, vi har haft vand i kælderen, og det var ikke på grund af regnvejr, fortæller Marie Bundgaard.

0:13
Se her, hvor meget vand Marie Bundgaard måtte kæmpe med i sit hus.
Foto: Private optagelser

Ikke alle har lavet adskillelse

Ifølge Energi Viborg Vand skyldes problemerne, at cirka en tredjedel af husstandene i området, hvor spildevand og regnvand er blevet adskilt, stadig leder regnvand i spildevandsrøret. Og det kan de nye og mindre rør ikke klare under et skybrud.

- Indtil alle har koblet om, så er det desværre en risiko, når der kommer så store regnbyger og skybrud, som vi så i går, siger Flemming Hermann, der er chef for Energi Viborg Vand.

Det er husejernes pligt at få adskilt udledningen af spildevand.

2:08
Flere husejere fik vand i deres huse efter tirsdagens voldsomme regnvejr.