Kitesurfer mistede livet i Søndervig

Manden blev fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvor han blev erklæret død.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Søndag middag mistede en mand livet, da han var ude at kitesurfe ved Søndervig. Det oplyser Henrik Nielsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

- Der er en mand og en kvinde, der er ude at kitesurfe. På et tidspunkt ser kvinden, at manden ligger i vandet. Da hun kommer hen til ham, ligger han livløs, siger Henrik Nielsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Efterfølgende får kvinden bjærget manden ind mod land med hjælp fra en turist. På land begynder de at give ham livredende førstehjælp.

- Han bliver fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvor han bliver erklæret død.

- Årsagen er formentligt et ildebefindende. Det skal vi fastslå ved et ligsyn i næste uge, lyder det fra Vagtchefen.