Kissmeyer har første arbejdsdag i Folketinget

Tidligere bykonge, Carsten Kissmeyer, har første arbejdsdag i Folketinget. Pladsen i den lovgivende forsamling kan blive kort, men Kissmeyer satser på at sætte sit aftryk.

Tidligere borgmester og nuværende medlem af regionsrådet i Region Midtylland, Carsten Kissmeyer har første arbejdsdag i Folketinget.
Tidligere borgmester og nuværende medlem af regionsrådet i Region Midtylland, Carsten Kissmeyer har første arbejdsdag i Folketinget.
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Første tirsdag i oktober betyder at den lovgivende forsamling i Folketinget tager hul på et nyt år. Venstremanden, Carsten Kissmeyer, satser på, at sætte et aftryk på Christiansborg. 

- Det er da en følelse af ydmyghed og så også spænding. Jeg synes da, det er spændende at få lov til at prøve det ypperst led af - havde jeg nær sagt - demokratiet. Jeg har været med i kommunalpolitik, nu er jeg med i regionspolitik, og nu får jeg også lov til at sidde der, hvor lovene rent faktisk bliver udarbejdet.

- Det synes jeg da, er spændende. Jeg er så også noget spændt på, hvor længe det kommer til at vare, fordi det er jo sådan, at vi står overfor et valg senest den 17. juni næste år. Men jeg synes, det er fantastisk at få lov til at prøve, siger Carsten Kissmeyer.

Afløser for Esben Lunde

65-årige Carsten Kissmeyer fik pladsen i Folketinget efter tidligere Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen i maj valgte helt at trække sig fra dansk politik. Lunde Larsen havde forinden haft en noget stormblæst tid som minister med flere sager, der trak både megen medieomtale og en del samråd med oppositionen. 

Kissmeyer har ikke umiddelbart udsigt til at blive minister. 

- En af de første ting, jeg fik at vide, det var, at jeg har fået et ordførerskab i boligpolitik. Der er så nogle lovforslag, der skal fremlægges næste torsdag, og det synes jeg da er spændende lige at se. Nu er det sådan at almen bolig-lovgivning kender jeg jo lidt fra den tid, jeg var borgmester, så det er ikke sådan, at det er helt nyt for mig. Men alligevel, det spændende, siger Carsten Kissmeyer

Er der meget, der skal læres?

- Der er ingen tvivl om, at der er rimelig meget. Fordi man kommer også til at sidde i nogle udvalg, derfor er man jo selvfølgelig nødt til at sætte sig ind i det stofområde, det nu er. Når det så er sagt, så synes jeg jo, at det er spændende at få lov til at prøve, siger Carsten Kissmeyer. 

- Du har prøvet meget i dit politiske liv - du har været borgmester og nu sidder du i regionsrådet. Kan man så godt blive lidt duperet i dag? 

- Det første man får at vide, når man har sagt ja, det er, at man skal skrive under på, at man så faktisk vil overholde grundloven, siger Carsten Kissmeyer. 
- Det første man får at vide, når man har sagt ja, det er, at man skal skrive under på, at man så faktisk vil overholde grundloven, siger Carsten Kissmeyer. 

- Jeg ved ikke, om man kan sige, man bliver duperet. Men jeg synes sådan set, at det der med, at nu står vi har foran Grundloven. Det første man får at vide, når man har sagt ja, det er, at man skal skrive under på, at man så faktisk vil overholde grundloven. Så bliver det sat lidt i perspektiv. Man kan sige at det setup, der er her på Christiansborg, der er noget mere voldsomt end det, vi er vant til i en kommune eller i et regionsråd, siger Carsten Kissmeyer. 

Du erstatter Esben Lunde Larsen, som har været minister. Hvad vil du bruge det mandat til?

I første omgang så er det klart, at nogle af de ting, jeg i et eller andet omfang er kendt for, det er jo noget med, at der her land skal jo også leve af at producere. Det her land skal leve af, at vi har eksport. Det har land skal leve af, at vi rent faktisk skaffer arbejde til dem, der måske ikke er helt så stærke, siger Carsten Kissmeyer.

-  Jeg tror egentlig i virkeligheden, at de mærkesager, jeg har, den tænkning jeg har omkring politik og omkring det her samfund. Dem tror jeg, jeg vil bære stort set uændrede herind, siger Carsten Kissmeyer, og lægger ikke skjul på, at hans mærkesager findes i området omkring arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik. 

Som borgmester i Ikast-Brande kommune har Kissmeyer høstet stribevis af priser som den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark.  

Hvad er det for et folketingsår, du får herinde?

- Jeg synes jo allerede, man kan mærke det. Man kan jo allerede mærke at partierne positionerer sig i forhold til et valg. Det vil jo sige, at den her folketingssamling måske bliver lidt en kampplads. Men jeg tror samtidigt også - det fornemmer jeg i hvert fald på statsministeren - at han har egentlig en tanke om, at der også skal gennemføres noget. Så på den måde, synes jeg egentlig der ligger en køreplan for det her år, hvor jeg tænker ok, der bliver mulighed for at sætte nogle aftryk, siger Carsten Kissmeyer.