Et liv uden et syn: Kirsten fik valget mellem at være blind eller konstant have smerter

Kirsten Koed Hansen har levet et liv med utallige øjenoperationer. Men sygdommen, grå stær, udviklede sig, og operationerne havde ikke den forventede virkning.

blind1.jpg
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

Smerter eller blind.

Så kontant et valgt fik Kirsten Koed Hansen, da hun som 40-årig fik fjernet sit venstre øje.

Det højre fik hun fjernet et par år tidligere.

- Det er ikke de første 60% synstab, der betyder noget. Det er de sidste. Man hæger om den sidste strib af lys man kan se, fortæller Kirsten Koed Hansen.

En stok er en nødvendighed, når Kirsten Koed Hansen skal færdes udenfor.
En stok er en nødvendighed, når Kirsten Koed Hansen skal færdes udenfor.
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

Hun er født med grå stær. En sygdom, der udviklede sig til grøn stær, som gør trykket i hendes øjne for stort. Utallige øjenoperationer har præget barndom og ungdom. Operationerne skulle skabe lys ind i øjet, men de gav også ar. Hornhinden gik som følge af de mange operationer i stykker.

- Det gør ondt, det gør virkelig ondt, husker Kirsten Koed Hansen.

Det blev til to hornhindetransplantationer. Den første gav det bedste resultat.

- Jeg kan huske, at jeg kunne se lægen. Han havde lyst hår og stålbriller. Det var helt fantastisk!

Kortvarig glæde

Det gode resultat varede ikke ved. Kirsten Koed Hansens krop afstødte den nye hornhinde.

En dag hos øjenlægen kunne Kirsten fornemme, at synet var blevet dårligere. Hun spurgte, om hun skulle regne med at blive blind. Svaret fra øjenlægen var nedslående.

- Det var ikke lige det, jeg havde håbet på.

Samtidig blev smerterne i øjnene værre, og øjenlægen kom med et ultimatum. Nu er du 40 år, og du skal vælge om du vil leve et godt liv som blind, eller et liv med smerter.

- Der var ligesom ikke nogen vej tilbage.

Siden dengang har Kirsten Koed Hansen haft glasproteser i begge øjne. Proteser der laves af en tysk teknikker, Thomas Leipold-Hass. Han besøger Danmark seks gang om året med sin gasbrænder og glasøjne.

Glasproteser gør ikke en forskel, de tjener kun et visuelt formål.
Glasproteser gør ikke en forskel, de tjener kun et visuelt formål.
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

To gange om året går turen til en optiker i Viborg, det er her Kirsten Koed Hansen med mellemrum er kunde for at få lavet nye proteser. Proteser der mest af tjener et kosemetisk formål. 

- Det er da for et syns skyld, man kan jo ikke gå rundet med tomme øjenhuler.

Glasproteserne bliver slidt med tiden, og dermed bliver de ru og ubehagelige for brugeren. Ifølge Thomas Leipold-Hass, er det nødvendigt at få nye proteser cirka hvert halvt andet år.

Særlig teknik til proteser

Proteseteknikeren er en erfaren glaspuster, der har lært faget af sin far. Thomas Leipold-Hass rejser verden rundt med sin brænder og pusterør for at lave nye proteser.

Thomas Leipold-Hass arbejder omkring 30 minutter på hvert øje, og Kirsten Koed Hansen venter spændt. Hun har glædet sig til at få nye glatte øjne.

Thomas Leipold-Hass er en rutineret mand, når det kommer til glasproteser.
Thomas Leipold-Hass er en rutineret mand, når det kommer til glasproteser.
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

Efter godt en time er de nye glasproteser klar til at blive sat i. Både Kirsten Koed Hansen og Thomas Leipold-Hass er glade og tilfredse. 

Thomas Leipold-Hass hjælper omkring seks patienter om dagen.