Kirsten døde i 11 minutter
Kirsten Mørch-Nielsen oplevede sin egen død under operation i New York.
For 50 år siden gik Kirsten Mørch-Nielsens hjerte i stå under en operation. Hun var død i 11 minutter, og da hjertet begyndte at slå igen, var hendes liv for altid forandret.
- Jeg så jo altså ned på den her kedelige krop, der lå ned på operationsbordet. Fysisk er jeg død. jeg så ind i paradiset. Jesus gennemgår mit liv fra ende til anden, så bar han mig ned til min krop igen.
Mødet med Jesus gjorde så stort indtryk på kvinden fra Mors, at hun nu er blevet uddannet præst og prædiker om mødet med Guds søn.
Nu driver hun refugiet "Mikkelsbakke" i Tæbring på Mors. Her kan folk med stress og sorg komme og bo i en periode.
- Jeg har fået lov til at kigge ind i paradiset. Det var en fantastisk gave, at få lov til at se.
Graviditet uden for livmoderen
Kirsten Mørch-Nielsens møde med det himmelske ligger 50 år tilbage. Det skete på et hospital i New York, da hun var 28.
Hun boede i New York med sin daværende engelske mand.
I 11 minutter havde hun hjertestop, og var tæt på at forbløde med en graviditet uden for livmoderen.
Hendes nærdødsoplevelser har hun udgivet i bogen ”Lyset bag døden”.
Har du også haft nærdødsoplevelser må du gerne skrive en mail til journalist Margit Vendelbjerg på mave@tvmidtvest.dk