Kirkevielser kan rykke udendørs

Et vaskeægte kirkebryllup under åben himmel kan blive en realitet i fremtiden.

udebryllup.jpg

Præster i den danske folkekirke må ikke vie folk uden for kirken, med mindre de har fået en speciel tilladelse af biskoppen. Men kan der blive lavet om på.

- Vi drøfter det i biskoprådet, og jeg tror det hælder til, at der kommer en lempelse af reglerne, siger biskop Karsten Nissen.

Og den udmelding skaber jubel hos en sognepræst i Vesterbølle Sogn.

- Vi har masser af gudstjenester udenfor kirken, og de er jo ikke dårligere, de er bare anderledes. Og derfor kan vi også flytte en vielse ud. Det er jo i princippet en gudstjeneste, siger Thomas Felter. 

Kan blive kapløb

Men det er ikke alle præster der er lige begejstrede for den udvikling.

- Jeg frygter at der kan komme sådan et slags kapløb om, at blive viet det mest specielle sted. Så det slet ikke er vielsen det handler om længere, men det sted man får præsten lokket med til, siger præst i Viborg Domsogn Leif Holmstrøm.

Men selvom loven skulle blive lavet om, vil der stadig være regler for, hvad vielsen må indeholde.

- Der skal være nogle begrænsninger, så det ikke løber løbsk, siger biskop Karsten Nissen.