Kirker mister indflydelse i byggesager med ny planlov

Eksperter frygter, at kirkernes rolle i bybilledet kan blive forvansket, hvis butiksbyggeri ødelægger udsigten.

Kirkens ord kan få mindre betydning, når de fremover ikke er tilfredse med nybyggeri i områderne nær kirkerne.
    
I dag har biskopper og stiftamtmand vetoret, men den står de til at miste.
    
Det vurderer eksperter på baggrund af ændringerne i den nye planlov, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance står til at vedtage i løbet af foråret.
    
Det skriver Kristeligt Dagblad.
    
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Holstebro Kommune og politikere har protesteret over Viborg-biskop Henrik Stubkjærs indsigelse over for et nyt byggeri nær en kirke i Holstebro.
    
Men kirkens protest i Viborg kan blive rullet tilbage, viser det sig nu. Kirkernes fremtrædende plads i bybilledet og på landet står nemlig over for en særdeles stor udfordring fremover.
    
Med den nye lov fjerner retten til at nedlægge veto mod lokalplaner, som ligger hos stiftsøvrigheden, altså den lokale biskop og stiftamtmand.
    
Det betyder eksempelvis, at Holstebro Kommune i fremtiden i den aktuelle sag kunne vælge at overhøre stiftsøvrighedens indsigelse mod et butiks- og boligkompleks nær kirken. Medmindre kirkeministeren af egen drift går ind i sagen.
    
Tidligere har stiftsøvrighederne haft en særlig indsigelsesret som statslig myndighed.
    
Planloven kan reducere kirkernes betydning i det offentlige rum. Det vurderer arkitekt Jens Bertelsen, der i en årrække har rådgivet stifter i sager om nybyggerier som kongelig bygningsinspektør.
    
- Jeg synes, at det er rigtig skidt. Det folk glemmer, er hvad kirken repræsenterer. Når kirken er øverst i bybilledet, er det, fordi den repræsenterer en vis orden, som skal minde os om de sociale og moralske spørgsmål, siger Jens Bertelsen.
    
Også Jørgen Møller, lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, er særdeles kritisk over for planloven. Også over for det faktum, at stiftsøvrigheden mister sin vetoret.
    
- Det er et knæfald for Produktionsdanmark. Det overordnede rationale med loven er at fremme vækst og udvikling, men problemet er, at alle andre interesser trædes under fode.