Kirkekunst til 6,7 mio. i Ikast

Søndag indviede biskop Karsten Nissen en gigantisk skulptur foran kirken i Ikast. Den er bestilt af menighedsrådet og betalt af forskellige fonde.

19Kirkekunst.jpg

Der skulle lægges kræfter i, da Karsten Nissen skulle afsløre den store skulptur. Tæppet sad godt fast over den flere meter høje skulptur, som bærer navnet "Riv dette tempel ned".

 - Det der ligger i at rive templet ned, det er at man siger, det vi hele tiden har troet der var det vigtigste, det er måske det værste, siger billedhugger og manden bag skulpturen, Bjørn Nørgaard.

Flere hundrede mennesker mødte søndag op for at se afsløringen af skulpturen, der har kostet 6,7 mio. kroner. Pengene kommer blandt andet fra Ny Carlsbergfondet, der har betalt 5 mio. kroner. Og det glæder menighedsrådsformand Prik Rasmussen, at skulpturen endelig står klar.

- Det er dejligt, der er jo blevet slidt for det, og så er det sjovt, når det lykkes, siger Prik Rasmussen.

 Skulpturen kan ses af kirkegængere såvel som forbipasserende foran kirken i Ikast.

1:49
I dag afslørede Biskop Karsten Nissen en gigantisk Bjørn Nørgaard-skulptur foran kirken i Ikast