Kirkebøsser tømt i Ringkøbing
En eller flere tyve har været på spil i Ringkøbing Kirke i weekenden. Tre kirkebøsser er blevet tømt.
Lørdag mellem klokken 10 og 12 blev kirkebøsserne brækket op og tømt i Ringkøbing Kirke, fortæller Jens Ole Pedersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Tyveriet skete i kirkens åbningstid, men der er ingen spor af tyvene. Det gør det svært for politiet at komme nærmere en opklaring i sagen.
Det står heller ikke klart, hvor mange penge der var i kirkebøsserne.