Kessler kommer til Herning igen

Anden runde i bokseturneringen Super Six mellem Mikkel Kessler og engelske Carl Froch bokses i Messecenter Herning den 24. april.

150909_Mikkel_Kessler001.jpg

Der bliver plads til 10.000 tilskuere, når Mikkel Kessler og WBC-verdensmester Carl Froch mødes den 24. april i anden runde af Super Six i Messecenter Herning.

- Atmosfæren i Herning er fantastisk. Jeg har mine bedste minder fra sejren over Perdomo o september sidste år, hvor jeg tilkæmpede mig pladsen i Super Six, fortæller Mikkel Kessler.

Billetsalget til boksebraget begynder 22. februar klokken 10, og også messecenterets direktør ser fram til kampen:

- Vi er stolte over at lægge rammer til en de største boksekampe i dansk historie. Mikkels kamp mod Perdomo var en stor event, men denne kamp bliver endnu større, fordi der står så meget på spil, siger George Sørensen.