Kent Skaanning genopstiller

Mangeårig byrådspolitiker for Venstre og nuværende viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune genopstiller til byrådet.

Efter et par uger i tænkeboks har Venstremanden Kent Skaaning besluttet, at han alligevel fortsætter sin lokalpolitiske karriere.

For to uger siden tabte Kent Skaanning (V) kampen om posten som Venstres borgmesterkandidat i kommunen til partifællen Iver Enevoldsen. Kort efter nederlaget var han helt klar til at droppe politik, men nu har han ændret mening.

- Jeg har fået så mange positive tilkendegivelser, at jeg har fået fornyet kraft. Og derfor har jeg valgt at genopstille til byrådet, siger Kent Skaanning i dag til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.